Det korte svar er, fordi de tilgængelige træarters holdbarhed - fx. fyr og gran - ikke er gode nok til det påtænkte formål.
3 standarder er aktuelle.
DS/EN 335:1992: Træ og træbaserede materialers holdbarhed - Definitioner af risikoklasser for biologisk nedbrydning.
- Del 1:1992: Generelt.
- Del 2:1992: Vejledning i anvendelse af risikoklasserne til massivt træ.
- Del 3:1995: Vejledning i anvendelse af risikoklasserne til træbaserede plader.
DS/EN inddeler risiko for rådskader m.m. i 5 risikoklasser:
| Risikoklasse DS/EN 335-1 | Generelle vilkår | Eksponering for fugt i praksis |
| 1 | Over jord, afdækket (tørt) | Ingen |
| 2 | Over jord, afdækket (risiko for fugt) | Lejlighedsvis |
| 3 | Over jord, ikke afdækket | Hyppig |
| 4 | I kontakt med jord eller ferskvand | Vedvarende |
| 5 | I salt havvand | Vedvarende |
DS/EN 350:1995: Holdbarhed af træ og træbaserede produkter. Naturlig holdbarhed af massivt træ.
- Del 1:1995: Principper for prøvning og klassedeling af træs naturlige holdbarhed.
- Del 2:1995: Naturlig holdbarhed og imprægnerbarhed for udvalgte træarter af betydning i Europa.
DS/EN inddeler kerneveddets naturlige holdbarhed i 5 holdbarhedsklasser. Splintved er for alle træarter i klasse 5.
Klassedeling af massivt træs naturlige holdbarhed over for trænedbrydende svampe baseret på laboratoriemetoden DS/EN 113:1985 og på prøvning i jord jævnfør feltprøvningsmetoden DS/EN 252:1989 (begge modificeret til formålet):
| Holdbarhedsklasse DS/EN 350-1:1995 | Betegnelse |
| 1 | Meget holdbar |
| 2 | Holdbar |
| 3 | Moderat holdbar |
| 4 | Mindre holdbar |
| 5 | Ikke holdbar |
Udvalgte træarters naturlige holdbarhed jf. DS/EN 350-2:1994 og middellevetider i en engelsk prøvning med 50 x 50 x 610 mm kerneved halvt nedgravet i jord:
| Klasse: Beskrivelse: | 5: Ikke varig | 4: Lidet varig | 3: Moderat varig | 2: Varig | 1: Meget varig |
| Afgrænsning, år | 0-5 | 5-10 | 10-15 | 15-25 | Over 25 |
| Nåletræ: | |||||
| Rødgran, UK Sitkagran, UK Skovfyr, UK Skovfyr, baltisk Alm. ædelgran Douglas, UK Cypres, UK Lærk, UK Thuja, UK WRC, Canada Taks, UK | 5,2 5,2 7,4 9,4 7,6 9,4 5,2 | 11,7 12,0 | 15,1 19,6 17,2 | ||
| Løvtræ: | |||||
| Bøg, UK Ask, UK Elm, UK Valnød, eur. UK Eg, europæisk Robinie, UK Teak, Burma | 4,3 4,4 | 26,8 36,0 50,0 |
DS/EN 460:1995:
Træ og træbaserede produkters holdbarhed. Naturlig holdbarhed for massivt træ.
Vejledning til holdbarhedskrav for træ i forhold til risikoklasser.
Giver vejledning om relationerne mellem de biologiske risikoklasser og holdbarhedsklasserne for massivt kerneved samt behov for imprægnering - baseret på træartens naturlige holdbarhed over for trænedbrydende organismer. Splintved er for alle træarter klassificeret i holdbarhedsklasse 5.
| Risiko-klasse DS/EN 335-1 | Holdbarhedsklasse *), DS/EN 350-1 | ||||
| 1 Meget holbar | 2 Holdbar | 3 | 4 Ringe holdbar | 5 Ikke holdbar | |
| 1 (lille risiko) | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 2 | 0 | 0 | 0 | 1 | 1 |
| 3 | 0 | 0 | 1 | 1 | 1 |
| 4 | 0 | 1 | 1 | 2 | 2 |
| 5 (stor risiko) | 0 | 1 | 1 | 2 | 2 |
*) 0 = Naturlig holdbarhed er normalt tilstrækkelig.
Tabellen viser, at træarter i holdbarhedsklasse 1 (fx. teak) normalt kan anvendes i alle risikoklasser uden supplerende kemisk træbeskyttelse. Modsætningsvis påregnes træarter i holdbarhedsklasserne 4 og 5 (fx. fyr, douglas og gran) altid at skulle imprægneres før brug i risikoklasserne 4 og 5. Behov for kemisk træbeskyttelse i risikoklasse 3 beror på den aktuelle konstruktive træbeskyttelse.Påregn tillige, at træ er et biologisk materiale med hyppigt en relativ stor variationsbredde for de enkelte egenskaber - også holdbarhed. I DS/EN 350-2 er fx. Europæisk lærk (Larix decidua) klassificeret med en holdbarhed på 3-4.
Af en engelsk prøvning (G.A.Smith and R.J. Orsler, 1996) med 20 kernevedsstave af europæisk lærk (50 x 50 x 610 mm) halvt nedgravet lodret i jord tilsvarende DS/EN 252:1989 fremgår, at den første stav var nedbrudt efter 3,6 år og den sidste efter 21,7 år. Hvilket betyder, at der ikke er sikkerhed for, at lærk i sig selv er holdbart.
Følgende karakteristiske værdier kunne beregnes: TrykimprægneringTrykimprægnering til den aktuelle træbeskyttelsesklasse, fx. A eller AB, vil normalt medføre: |
|
OverfladebehandlingRisikoklasse 3:
| ![]() Uhensigtsmæssig overflade- behandling kan forkorte træets levetid. Specielt er splintved af fyr følsom. |
BrandimprægneringTræ har utrolig mange gode egenskaber. Det er stærkt, nemt at bearbejde og giver vort byggeri miljø og varme. Desværre har det også den egenskab, at det kan brænde.
Det er uheldigt, specielt hvor træet benyttes i konstruktioner eller på steder, hvor brændende træ vil vanskeliggøre en evakuering af mennesker fra en bygning.
Ved at brandimprægnere træet undgår man, at træet brænder. Ved høj varme vil træet i stedet forkulle, men ikke medvirke til en spredning af branden, og dette er netop formålet.
Det er vigtigt, at undersøge byggemyndighedernes krav til brandbeskyttelse, før en brandimprægnering foreskrives.
Imprægneringen foregår i imprægneringsanlæg, hvor der anvendes både vakuum og tryk, og ved hjælp af dette presses midlerne ind i træet. Optagelsen af midlet er meget stort - helt op til 150 kg. pr. m3. Processen er langvarig, og der benyttes et vekseltryk for at sikre den store indtrængning.
Der anvendes 2 forskellige metoder / midler, afhængig af om træet skal benyttes indvendigt eller udvendigt. Invendig brandimprægneringHer anvendes midlet Minalith. Det er et middel, der opløses i vand, som transporterer aktivstofferne ind i træet. Minalith er MK-godkendt til anvendelse til træ, der skal opfylde kravene til en klasse 1 beklædning. Kun splintved af fyr og krydsfinèr er godkendte.
Efter imprægneringen tørres træet ved lav varme i op til 3 uger. Herved fordamper vandet, og midlet bliver tilbage i træet som en form for salt, der forhindrer brand.
Midlet fikseres ikke og er stadig hygroskopisk, hvilket vil sige, at det kan opløses af vand og vil suge vand til sig.
Derfor kan Minalith kun anvendes i rum, hvor den relative luftfugtighed ikke overstiger 60 % relativ luftfugtighed.
For at undgå / minimere denne udkrystallisering, kan træet overfladebehandles eller lakeres. Før opsætning bør træet grundes med en oliebaseret alkydgrunder på alle sider og kanter, og efter opsætningen behandles alle synlige flader 2 gange med enten en træbeskyttelse eller en maling. Kontakt malingleverandøren for at sikre, at det rette produkt anvendes. Udvendig brandimprægneringHer anvendes midlet Collstrop F, der er et middel som opløses i vand der transporterer aktivstofferne ind i træet.
Collstrop F er MK-godkendt til træbeklædninger, der skal opfylde brandkravene til en klasse 1 beklædning. Kun splintved af fyr samt krydsfiner er godkendt.
Efter imprægneringen tørres træet, hvorved midlet fikserer og bliver som et fast stof tilbage i træet, og på den måde forhindrer træet i at brænde.
Træet kan anvendes til udvendig brug, da midlet som sagt fikserer og ikke opløses igen. Det er dog vigtigt at beskytte træet så godt som muligt mod sol og regn, fx. ved at have så stort et udhæng, at dette yder beskyttelse.
Træet kan overfladebehandles med traditionel malerbehandling. Før opsætning grundes alle sider og kanter med en alkydbaseret grunder. Efter opsætning behandles alle synlige flader med min. 2 gange træbeskyttelse eller maling.
Før behandling bør malingleverandøren spørges for at sikre rette valg af materialer.
Det er vigtigt at bemærke, at brandimprægnering ikke beskytter mod råd og svamp, og derfor bør brandimprægneret træ efterfølgende behandles med en træbeskyttelse, både for at beskytte mod råd og svamp, men også mod overfladeskimmel.
Generelt kan det oplyses, at også andre træsorter kan brandimprægneres, men der kan ikke opnås en MK-godkendelse på andet end fyr og krydsfinèr. Den lokale brandmyndighed kan i enkelte tilfælde give dispensation.
|