Hvorfor imprægneret træ

3
Moderat holdbar

*) 0 = Naturlig holdbarhed er normalt tilstrækkelig.
1 = Kemisk træbeskyttelse bør overvejes.
2 = Imprægnering er normalt nødvendigt.

Tabellen viser, at træarter i holdbarhedsklasse 1 (fx. teak) normalt kan anvendes i alle risikoklasser uden supplerende kemisk træbeskyttelse. Modsætningsvis påregnes træarter i holdbarhedsklasserne 4 og 5 (fx. fyr, douglas og gran) altid at skulle imprægneres før brug i risikoklasserne 4 og 5. Behov for kemisk træbeskyttelse i risikoklasse 3 beror på den aktuelle konstruktive træbeskyttelse.Påregn tillige, at træ er et biologisk materiale med hyppigt en relativ stor variationsbredde for de enkelte egenskaber - også holdbarhed. I DS/EN 350-2 er fx. Europæisk lærk (Larix decidua) klassificeret med en holdbarhed på 3-4.

Af en engelsk prøvning (G.A.Smith and R.J. Orsler, 1996) med 20 kernevedsstave af europæisk lærk (50 x 50 x 610 mm) halvt nedgravet lodret i jord tilsvarende DS/EN 252:1989 fremgår, at den første stav var nedbrudt efter 3,6 år og den sidste efter 21,7 år. Hvilket betyder, at der ikke er sikkerhed for, at lærk i sig selv er holdbart.

Følgende karakteristiske værdier kunne beregnes:
- Middellevetid:  10,2 år (aritmetisk middel)  
- Variationsbredde:  18,1 år (længste minus korteste levetid)
 

Trykimprægnering

Trykimprægnering til den aktuelle træbeskyttelsesklasse, fx. A eller AB, vil normalt medføre:  
- for splintved: At træs middellevetid bliver 4 til 6 gange længere.  

- for kerneved: At træs middellevetid bliver lidt længere, og især at middellevetidens variationsbredde bliver mindre, fx. at flere pæle i et hegn bliver lige gamle.
 

Nedgravede stolper angribes altid først i jordskorpen.

Overfladebehandling

Risikoklasse 3:

Overfladebehandling med midler til udendørs brug, fx. træolie (udendørs) og systembehandling med maling (udendørs), vil normalt forlænge træs middellevetid. Forlængelsen afhænger af den aktuelle konstruktive træbeskyttelse. NB: Der er beklagelige tilfælde, hvor en uhensigtsmæssig overfladebehandling forkortede den forventelige levetid på grund af fugtophobning og dermed udvikling af råd. Splintved af fyr er formentlig den trætype, der er mest følsom for en uhensigtsmæssig overfladebehandling.

Risikoklasse 4:

Overfladebehandling med de i dag godkendte og markedsførte midler påvirker formodentlig ikke træs levetid i kontakt med jord. Nedbrydningen vil ske med samme hastighed med og uden overfladebehandling.

Brandimprægnering

Træ har utrolig mange gode egenskaber. Det er stærkt, nemt at bearbejde og giver vort byggeri miljø og varme. Desværre har det også den egenskab, at det kan brænde.

Det er uheldigt, specielt hvor træet benyttes i konstruktioner eller på steder, hvor brændende træ vil vanskeliggøre en evakuering af mennesker fra en bygning.

Ved at brandimprægnere træet undgår man, at træet brænder. Ved høj varme vil træet i stedet forkulle, men ikke medvirke til en spredning af branden, og dette er netop formålet.

Det er vigtigt, at undersøge byggemyndighedernes krav til brandbeskyttelse, før en brandimprægnering foreskrives.

Imprægneringen foregår i imprægneringsanlæg, hvor der anvendes både vakuum og tryk, og ved hjælp af dette presses midlerne ind i træet. Optagelsen af midlet er meget stort - helt op til 150 kg. pr. m3. Processen er langvarig, og der benyttes et vekseltryk for at sikre den store indtrængning.

Der anvendes 2 forskellige metoder / midler, afhængig af om træet skal benyttes indvendigt eller udvendigt.
 

Invendig brandimprægnering

Her anvendes midlet Minalith. Det er et middel, der opløses i vand, som transporterer aktivstofferne ind i træet.

Minalith er MK-godkendt til anvendelse til træ, der skal opfylde kravene til en klasse 1 beklædning. Kun splintved af fyr og krydsfinèr er godkendte.

Efter imprægneringen tørres træet ved lav varme i op til 3 uger. Herved fordamper vandet, og midlet bliver tilbage i træet som en form for salt, der forhindrer brand.

Midlet fikseres ikke og er stadig hygroskopisk, hvilket vil sige, at det kan opløses af vand og vil suge vand til sig.

Derfor kan Minalith kun anvendes i rum, hvor den relative luftfugtighed ikke overstiger 60 % relativ luftfugtighed.
Overstiger luftfugtigheden denne grænse, udkrystalliseres midlet på overfladen af træet, som et hvidt pulver.

For at undgå / minimere denne udkrystallisering, kan træet overfladebehandles eller lakeres. Før opsætning bør træet grundes med en oliebaseret alkydgrunder på alle sider og kanter, og efter opsætningen behandles alle synlige flader 2 gange med enten en træbeskyttelse eller en maling. Kontakt malingleverandøren for at sikre, at det rette produkt anvendes.
 

Udvendig brandimprægnering

Her anvendes midlet Collstrop F, der er et middel som opløses i vand der transporterer aktivstofferne ind i træet.

Collstrop F er MK-godkendt til træbeklædninger, der skal opfylde brandkravene til en klasse 1 beklædning. Kun splintved af fyr samt krydsfiner er godkendt.

Efter imprægneringen tørres træet, hvorved midlet fikserer og bliver som et fast stof tilbage i træet, og på den måde forhindrer træet i at brænde.

Træet kan anvendes til udvendig brug, da midlet som sagt fikserer og ikke opløses igen. Det er dog vigtigt at beskytte træet så godt som muligt mod sol og regn, fx. ved at have så stort et udhæng, at dette yder beskyttelse.

Træet kan overfladebehandles med traditionel malerbehandling. Før opsætning grundes alle sider og kanter med en alkydbaseret grunder. Efter opsætning behandles alle synlige flader med min. 2 gange træbeskyttelse eller maling.

Før behandling bør malingleverandøren spørges for at sikre rette valg af materialer.

Det er vigtigt at bemærke, at brandimprægnering ikke beskytter mod råd og svamp, og derfor bør brandimprægneret træ efterfølgende behandles med en træbeskyttelse, både for at beskytte mod råd og svamp, men også mod overfladeskimmel.

Generelt kan det oplyses, at også andre træsorter kan brandimprægneres, men der kan ikke opnås en MK-godkendelse på andet end fyr og krydsfinèr. Den lokale brandmyndighed kan i enkelte tilfælde give dispensation.