Konstruktiv træbeskyttelse

Ved konstruktiv træbeskyttelse forstås de konstruktive og bygningsfysiske foranstaltninger som medfører, at træet udsættes mindst muligt for klimatiske og biologiske påvirkninger.

Ved konstruktionens udformning søges træet skærmet mod sol og regn og holdt så tørt, at svampe og insekter ikke kan leve i det. Der tages hensyn til træets svind og kvælning ved de uundgåelige fugtvariationer, så træet revner mindst muligt, og samlinger forbliver tætte.

Der er ikke en DANSK STANDARD, som primært omhandler konstruktiv træbeskyttelse, men i DS 413:1998 "Norm for trækonstruktioner" afsnit 6.1 "Konstruktionsudformning", er beskrevet følgende 5 punkter:

• Der skal tages hensyn til de deformationer, som kan optræde ved variationer i træets fugtindhold.
   
• Hvor boltede forbindelsers stivhed har særlig betydning for konstruktionens bæreevne og stivhed, skal der være mulighed for efterspænding.
   
• Det skal ved materialevalg og konstruktionsudformning tilstræbes at hindre nedbrydning fra svampe, råd, insekter, pæleorme og krebs eller andre skadedyr.
   
• Om fornødent skal konstruktionselementerne beskyttes ved imprægnering, overfladebehandling eller lignende. Der henvises til: DS/EN 335-1, DS/EN 351-1 og DS/EN 460.
   
• Træarternes naturlige holdbarhed er angivet i DS/EN 350-2.
   
• Træbeskyttelsesklasser, angivet af Nordisk Træbeskyttelsesråd (NTR) i henhold til DS/EN 351-1, kan anvendes.

Træs naturlige holdbarhed

Ved anvendelse af tilskåret, ubehandlet træ udendørs, gælder følgende tommelfingerregler:

• Over jord har en tynd dimension hyppigt længere holdbarhed end en tyk.
   
• I jord er det omvendt.
   
• Hyppigt er tungere træarter mere holdbare end lettere, især de mørkere træarter. Der er dog mange undtagelser, fx. er thuja let, relativ mørk og “moderat varig”, imens elm er relativ mørk og tung, men “ikke varig“.
   
• Kerneved er mere holdbar end splintved.
   
• De første årringe (ca. 6 til 20 stk.) omkring marven er ungdomsved, der - om end kerneved - ikke er særligt holdbart i forhold til det senere udviklede voksne kerneved. Selv thuja's kerneved omkring marven er ikke særligt holdbart.

Tørring

Trætørring er flere forskellige ting og har forskelligt formål. Vi taler normalt om trætørring med ventilation og varme, samt vakuumtørring.

Trætørring med ventilation og varme

Foretages i tørrestuer, hvor fugt og temperatur samt ventilation kan reguleres. Træs fugtighed måles i %. Denne procentdel fortæller, hvor mange procent vand træet indeholder i forhold til træets tørvægt. Træets fugtprocent ændrer sig efter de omgivelser, træet befinder sig i. D.v.s. at træ, der er på steder, hvor luftens fugtighed er stor, vil tilrette sig efter omgivelserne og øge fugtprocenten. På samme måde vil træ afgive fugt, hvis det er placeret i et rum med lav fugtighed, og fugtprocenten vil falde. Træ, der afgiver fugt vil svinde, og træ, der modtager fugt vil svelle (udvide sig). Et af formålene med at tørre træ er derfor at tørre træet til et niveau, der svarer til det sted, hvor det skal anvendes. Træ, der svinder kan ridse, og derfor er en kontrolleret tørring nødvendig, så ridser undgås eller minimeres. I princippet er alle træsorter ens. Dog stilles der forskellige krav til de forskellige træsorter, og de er heller ikke lige lette at tørre.

Vakuumtørring

Foretages i lukkede tanke, hvor træet udsættes for både varme og vakuum. Metoden kan anvendes til traditionel tørring. Men normalt er det for at sikre specielt bøg og ask, at træet beholder sin hvide farve. En traditionel tørring vil oftest betyde, at disse træsorter bliver mørkere og mere rødlig.

Fortørring

Foretages på træ, der skal trykimprægneres for at sikre, at træets splintzone totalimprægneres. For at opfylde kravene til NTR, skal træets fugtighed før imprægnering være under 25%.

Eftertørring

Foretages på imprægneret træ efter trykimprægnering, for at træet så hurtigt som muligt kan håndteres og anvendes i byggeriet. Samtidig sikres træet mod angreb af overfladeskimmel, som kan være et problem i perioder med fugt og varme.

Fagudtryk:

Grønt træ er nyfældet eller nysavet træ, der endnu ikke har været udsat for en egentlig tørring. Fugtigheden er stor – ofte over 100%.

Lufttørt træ er savet træ og fugtigheden ligger mellem 15 -25%. Ved fornuftig udendørs oplagring vil tørring tage op til 1 år før anvendelse.

Skibningstørt træ er savet træ, som er enten lufttørret eller tørret i tørreovn til en fugtprocent på mellem 20 -24. Kan transporteres over kortere afstande uden risiko for angreb af overfladeskimmel som mug og skimmel og andre misfarvende begroninger.

Høvlingstørt træ er savet træ med højst 19% fugtighed. Ved højere fugtighed bliver træet “låddent” ved forarbejdning som fx. høvling og lignende.

Lagertørt træ er savet træ, som efter kort tørring er nedtørret til 14 -16%. Træet kan opbevares uden risiko i ventileret rum, og vil her forblive på 14 - 16%.

Bygningstørt træ er kunstigt nedtørret til 12% +÷ 3%. Det kan anvendes i byggeriet, og der kan foretages både maling og limning med tilfredsstillende resultat.

Møbeltørt træ er savet træ, der kunstigt er nedtørret til 8% +÷ 2%. Det kan anvendes til snedkerarbejde og derefter anvendes i opvarmede rum, hvor der er nogenlunde konstant klima.

Vejledende hovedregler for udendørs konstruktioner

Ved anvendelse af træ udendørs bør følgende hovedregler altid følges:

• Vand skal ledes væk fra konstruktionen.
   
• Opadvendte flader skal være skrå.
   
• Alle kanter skal være afrundede.
   
• Vandfælder i konstruktionen skal undgås.
   
• Frie endeflader skal afdækkes og/eller forsegles.
   
• Retsiden (kernesiden) af brædder og planker skal vende opad/udad.
   
• Fastgørelser gennem opadvendte flader skal undgås.
   
• Knusninger i træsamlingers overflader skal undgås.
   
• Samlinger mellem konstruktionselementer må ikke kunne opsamle snavs.

Tagudhæng

Et stort tagudhæng sikrer de underliggende bygningsdele fx. døre, vinduer og facadebeklædningen mod hovedparten af den mængde regn, der ellers vil opfugte og trænge ind i de underliggende facadedele. Levetidsforlængelsen og bestandigheden af overdækkede bygningsdetaljer er betydelig.

Drypkant

Drypkanten skal lede vand bort fra facaden og hindre vand i at blive opsuget af træet, fx. underkant af lod- og vandrette beklædninger.

Afstand til terræn

Træ i kontakt med jord er langt mere udsat for angreb af råd og svampe. Der skal derfor, hvor det er muligt, sikres en passende afstand til terræn, fx. ydervægsbeklædning og stakit.

Ydervægsdetaljer

Trædele, der indbygges i berøring med murværk og puds, må maksimalt have en træfugtighed på 18%.

Udvikling af kondensvand skal modvirkes ved uhindret luftcirkulation omkring træet. Trædele i det fri skal afdækkes med en vandtæt overdækning, og især endetræ skal beskyttes mod nedbør.

Fundamentsdetaljer

Fugtophobning skal undgås og derved risiko for råd og svampeangreb. Vand skal ledes hurtigt og effektivt bort fra konstruktionen. Dræn skal være velfungerende, og jordopfyldning omkring et fundament skal have fald væk fra konstruktionen.

Der skal ved betonfundering med indstøbte ankre holdes afstand mellem træ og beton for at hindre opstigende jordfugt (kapillærsugning) og for at fremme udtørring gennem stolpens endeflader. Betonfundamentets overside skal have fald, således at vand bortledes. Hvis en træstolpe indstøbes i beton, skal betonens overflade være mindst 200 mm under terræn for at hindre træet i at svinde og bulne - og dermed mekanisk ødelæggelse.

Svind og revner

Under fibermætningspunktet svinder træ ved tørring. Revner og ridser fremkommer på splintsiden (vrangsiden).

Kernesiden (retsiden) kan holdes helt - eller næsten helt - fri for revner og ridser, den bør derfor vende udad mod lys- og vejrpåvirkning.

Ridser og revner følger fiberretningen, som derfor bør være lodret, så vandet kan løbe ud af revnerne.

Et bræts planhed kan sikres ved sporing på bagsiden (splintsiden). Sporingen letter desuden det praktiske arbejde på byggepladsen mht. orientering af brættet (ret/vrang). Størst nytte opnås ved sporing af brættet i saftfrisk tilstand, dvs. umiddelbart efter opskæring af stammen og før første tørring.

Huse kan bygges helt i træ, og her er det specielt vigtigt at benytte konstruktiv træbeskyttelse.

Træ kan også benyttes for sjov.