Skimmel på træ

Skimmelsvampenes sporer er så små og lette, at de spredes af vinden og forekommer overalt. Alle træflader må derfor påregnes at være smittet med svampesporer. Når sporerne er landet på en overflade, begynder de at spire, så snart deres vækstkrav til fugt og temperatur er til stede. I praksis er det kun et spørgsmål om tid, inden skimmelvækst optræder på fugtigt træ.

Mug omfatter de lysere typer skimmelsvampe, medens de mørkere typer henregnes til blåsplintsvampene pga. misfarvningen.
 

Vækstkrav

80% er den laveste relative luftfugtighed (RL), hvori skimmelsvampenes sporer kan spire. Den modsvarer ved 15ºC en ligevægts-træfugtighed for fyr og gran på ca. 17%.

Mug- og blåsplintsvampe må imødeses på ubehandlet fyr og gran ved en relativ luftfugtighed på 80-100% og en temperatur på 5-50ºC i længere tid.

Afgørende faktorer for udvikling af mug- og blåsplintsvampe:

• Relativ luftfugtighed
• Træfugtighed
• Temperatur
• Eksponeringstid
• Variation af fugt og temperatur
• Trækvalitet (Træart, splint/kerne, næringsstoffer i træoverfladen, bakterieangreb mm.)
• Svampearter og eventuelt andre organismer.

Ved en relativ luftfugtighed på 95%, og en temperatur på 25-40ºC, fremkommer skimmel på få dage, medens der kan gå 4-8 uger ved 10-20ºC. Fra 0-5ºC er spiring og vækst langsom, og skimmel fremkommer kun ved en relativ luftfugtighed på mindst 90%.

Konstante forhold er sjældne i naturen. Ved prøvning er vist, at variationer (fluktuationer) mellem - de for svampene - fordelagtige og ufordelagtige fugt- og temperaturforhold påvirker den nødvendige eksponeringstid før udbrud af angreb. De akkumulerede perioder med tilstrækkelig høj luftfugtighed er således længere før synligt angreb end den tilsvarende periode med konstante gunstige forhold, og angrebsstyrken er svagere.
På “gule” træoverflader er den kritiske tid før skimmelangreb hyppigt kortere end på en nyskåret flade udtaget 7 mm under den oprindelige. De “gule” træoverflader kan fremkomme under kunstig tørring, og de er ofte et udtryk for, at let tilgængelige næringsstoffer (sukker) under tørringen, og måske især under højtemperaturtørring, er trukket ud til træets overflade, og dér findes i en ekstra høj koncentration. Ved høvling fjernes de høje sukkerkoncentrationer helt eller delvist.
 

Mugsvampe

Hvis fugtigt træ i længere tid er omgivet af fugtig luft - især stillestående, opstår der på overfladen hurtigt en begroning af mugsvampe, der ses som en fnugget belægning i grønne, rødlige eller sorte kulører. Angrebet medfører normalt ingen dybtgående misfarvning i træet, og det kan normalt fjernes ved udtørring og aftørring eller afvaskning. Mugsvampe er uskadelig for træet, men indikerer, at træet er fugtigt. Derfor kan skimel være forløber for alvorligere angreb af svamp og råd.
 

Blåsplintsvampe

Blåsplint skyldes nogle mørkfarvede skimmelsvampe, der lever inde i splinttræ af “saftrester” (protoplasma) i cellehulrummene. Visse arter kan dog ved meget kraftige angreb nedbryde cellulose. I laboratorieforsøg er målt tab af slagbrudsstyrke på i gennemsnit ca. 10% med enkelte værdier på op til 30%. De øvrige styrkeegenskaber påvirkes ikke nævneværdigt - ca. 2%.

Blåsplint gør træet mere hygroskopisk, således at det lettere optager vand og vanskeligere afgiver det igen. Tilstanden fremmer de trænedbrydende svampes mulighed for at angribe.

Blåsplintsvampene angriber primært splintveddet i fyr. Gran kan angribes, men det tager længere tid. Det sker relativt sjældent.

Det er forskellige arter af blåsplintsvampe, som angriber uafbarket træ, opskåret træ under første tørring, henholdsvis tørret træ under en senere opfugtning, fx. i vinduer. Der findes forskellige arter af blåsplintsvampe. Nogle angriber uafbarket træ, andre opskåret træ. Også tørret træ, der fx. bruges til vinduer, hvis de opfugtes.
 

Skimmel på trykimprægneret træ

Mørkfarvende skimmelsvampe kan angribe trykimprægneret træ, ligesom uimprægneret træ med mere end ca.17% træfugtighed, ved temperaturer fra 0ºC til ca. 50ºC. Risikoen for disse angreb stiger med højere temperatur (indtil ca. 30ºC), længere lagringstid og lav vindhastighed, og den er større på savskåret, især på oprindeligt “gult”, end på høvlet træ.

Den nødvendige temperatur og luftfugtighed til udvikling af mug- og blåsplintsvampe på træ er til stede i kortere og længere perioder hvert eneste efterår, i de milde vintre uden vedvarende frost, og undertiden i det tidlige forår.

En udbredt skade i “gamle” pakker kaldes for “Sammenbrænding”.

De benyttede, godkendte imprægneringsmidler, er normalt ikke effektive mod angreb af skimmelsvampe. Tilsætning af særlige skimmelhindrende additiver til imprægneringsvæsken kan i nogen tid forbedre lagerstabiliteten for fugtigt, imprægneret træ, men ikke eliminere angreb af skimmelsvampe. Skimmel er normalt et lagerproblem. Den ses sjældent på imprægneret træ i konstruktioner.
 

Beskyttelse

Den bedste beskyttelse mod skimmelsvampe (og andre svampe) er tørring og efterfølgende vedvarende træk (ventilation). Dette gælder både ubehandlet og trykimprægneret træ.

Risikoen for skimmelangreb på trykimprægneret træ i konstruktioner kan reduceres ved overfladebehandling - når træet er tørt - med træolie eller maling til udendørs brug og løbende vedligeholdelse.

Også beklædninger, der ikke er behandlet rigtigt, bliver angrebet af overfladeskimmel. Her ovenpå en “træbeskyt- telse”.

Det er vigtigt, at vand ledes bort fra konstruktionen. Overfladeskimmel som her indebærer fugt.

Blåsplint angriber træets splintzone på et hvilken som helst tidspunkt, fra træet fældes, til det afskaffes efter brug.