Valg af træsorter
Træets holdbarhedVed valg af træsort er det vigtigt på forhånd at have klarlagt, hvilke egenskaber man forventer opfyldt af den funktion, materialet har. Med andre ord er det vigtigt at have gjort sig klart, hvilke krav træet skal kunne opfylde. Dette gælder specielt med hensyn til placering, holdbarhed, udseende, slidstyrke, brandmodstand, miljøbelastning, vedligeholdelsesinterval o.s.v.
Der tales i øjeblikket meget om alternative træsorter og deres holdbarhed, og de bliver ofte sammenlignet med holdbarheden af ubehandlet fyr. Man bør gøre sig klart, at træsorter, der har en naturlig lang holdbarhed, er holdbare, fordi de enten har en meget stor andel af kerne eller indeholder naturlige giftstoffer, som ikke behøver at være mindre farlige end dem, der af teknisk vej tilføres fx. fyr, for at få det til at holde længere.
Der findes en lang række “holdbare” træsorter, og fælles for dem alle er, at de er meget dyre. De mest kendte er teak, eg, thuja, western red cedar, taks, robinie m.fl. Kun eg og thuja er tilgængelig i Danmark og kun i mængder, der ikke er tilstrækkelige til en kommerciel udnyttelse til normal anvendelse i byggeriet. Robinie er en træsort, der er vanskelig at håndtere, fordi den normalt kun findes i korte længder, og ved tørring har den en alvorlig tendens til vridning.
En anden træsort, der hyppigt omtales i dag, er lærk. Lærk har en stor kerneandel, hvilket gør at den føles “tung” og derfor giver et indtryk af holdbarhed. Dette giver ikke det helt rigtige billede. Lærk er velegnet til flere forskellige formål, men skal betragtes “ikke holdbar”.
Den europæiske standard EN/DS 350-2 1994, som bygger på en engelsk undersøgelse, fortæller om udvalgte træsorters naturlige holdbarhed. Holdbarheden er afprøvet ved at nedgrave træstolper halvt i jord (se under afsnit “Hvorfor imprægneret træ”).
Der er desuden lavet en undersøgelse på Sveriges Landbruksuniversitet af Thomas Nilsson og Marie-Louise Edlund, som hedder “Lärkvirkets beständighet mot rötangrepp”.
Træets livscyklusTræet er et naturprodukt, der er skabt til at vokse op, leve i en årrække, falde om og derefter blive føde for de næste generationer.
Mennesket kan bryde ind i denne livscyklus ved at fælde træet, før det selv falder. Efter bearbejdning kan det så anvendes til mange forskellige formål. Det anvendes lige fra tændstikker til ledningsmaster eller fra konstruktionstræ i bygningsværker til de fineste udskårne figurer, der anvendes til enten pynt eller afguder.
En anden måde at bryde ind i træets livscyklus på er at beskytte træ, der f.eks. skal anvendes til bygningstræ eller konstruktionstræ til ethvert formål. Træ kan angribes af både råd, svamp og insekter. Det er for at undgå disse angreb, vi beskytter træet kemisk. RådDer er i princippet ikke forskel på råd og svamp. For at angreb af råd kan starte, skal træet have en fugtighed på ca. 20%. Man skelner mellem råd og svamp ved at kigge på hastigheden af nedbrydningen ved et angreb. Ved et rådangreb nedbrydes træet langsomt, og ved et svampeangreb nedbrydes træet hurtigt. SvampeangrebDer findes et utal af forskellige svampe, men et fælles træk er, at træet skal have en konstant fugtighed på mere end 20% for at starte et svampeangreb. Man skelner i princippet mellem ægte hussvamp og alle de øvrige svampe. Dette skyldes, at ægte hussvamp har nogle, for byggeriet, særdeles uheldige egenskaber. Den nedbryder træet ekstremt hurtigt. Den kan leve i både murværk og jord, og den kan, efter den er startet selv bringe fugt til, og på den måde fortsætte et angreb. Den kan hvile i flere år, og den er særdeles vanskelig at bekæmpe.
Der er svampesporer (frø) overalt, så hvis træet har en fugtighed på mere end 20%, er det ret sikkert, at et svampeangreb starter. Hvis det ikke kan undgås, at der opstår fugtighed, bør træet beskyttes. InsektangrebDer findes forskellige insekter, som angriber træet. En del angriber træet, mens det findes på roden eller som fældet træ i skoven. Disse har normalt ingen betydning for den almindelige forbruger af træ.
Almindelig borebille kaldes også træorm. Det er som hos husbukken insektets larve, der lever af træet og kaldes træorm. For at borebillelarven skal kunne leve i træet, skal træet have en fugtighed på mere end 16%. Borebillen findes sjældent eller aldrig i nyt træværk, men er til gengæld almindelig i ældre træværk, og det gælder både konstruktioner samt møbler i uopvarmede rum.
Træbeskyttelsen kan være både konstruktiv og kemisk. Konstruktiv træbeskyttelseKonstruktiv træbeskyttelse vil sige at bygge på en måde, så angreb af råd og svamp undgås. Da råd og svamp fordrer fugt, skal konstruktiv træbeskyttelse forhindre, at fugt opstår. Dette gøres ved at sørge for, at vand bortledes fra konstruktionen, og der sikres ventilation, som forhindrer opfugtning af træet. Kemisk træbeskyttelseKemisk træbeskyttelse vil sige at tilføre træet midler, som forhindrer at råd, svamp og insekter kan leve af træet. Kemisk træbeskyttelse deles op i to grupper: imprægnering og overfladebeskyttelse.
Imprægnering opdeles i 2 grupper: Trykimprægnering og vakuumimprægnering. TrykimprægneringImprægneringen foregår i lukkede imprægneringsanlæg, hvor der ved hjælp af vakuum og tryk sikres en totalimprægnering af den del af træet, som kan imprægneres (splintveddet). Der anvendes midler, der er tilrettet den klasse, som træet skal imprægneres til. Aktivstofferne er i hovedtrækkene kobber og bor. Transportmidlet er vand. VakuumimprægneringImprægneringen foregår i lukkede imprægneringsanlæg. Det er hovedsageligt vinduer og døre o.l., der vakuumimprægneres. Det er de færdigforarbejdede elementer, der imprægneres. Transportmidlet er terpentin.
|
|
